Behov for Samsung reservedele? Ikke noget problem!

      Kommentarer lukket til Behov for Samsung reservedele? Ikke noget problem!

Samsung reservedele

Jeg starter med et billede af min telefon. Ikke den udvendige side, men derimod den indvendige side, for alle ved vist, hvordan de fleste Samsung telefoner ser ud udvendigt. Men hvad med indendigt? Skiller I nogensinde en smartphone ad for at se, hvad en sådan fætter består af? Nå ja, MÆND gør jo nok. Jeg går derimod ned i en butik på Strøget her i København, hvis jeg mangler noget “accessory” som det så flot hedder på Engelsk og derfor har jeg aldrig haft behovet for at rode med den slags “ligegyldigheder”.

Det behov havde jeg heller ikke i dag, men jeg blev nu heller ikke spurgt.. jeg tabte simpelthen min telefon, da jeg så en sød fyr smile til mig. Og så var den skilt ad – helt af sig selv!

Fyren arbejdede i den butik, jeg netop omtalte og om han smilte fordi jeg er en god kunde eller har en lækker mås, det skal være usagt. Jeg spurgte ham ikke, men det kan være, at han smilede fordi jeg stod foroverbøjet i en forsøg på at lokalisere mit nu manglende batteri.

Min Samsung havde pludselig behov for et par reservedele

Jeg stod så der og glanede, blev vildt flov over det og i farten skyndte jeg mig ud af butikken. Jeg ved ikke, hvorfor. På cafeen rundt om hjørnet spurgte jeg min grinende veninde om ikke hun ville finde et sted at handle et nyt batteri til mig. Hun fandt hurtigt en forretning på nettet og ringede til dem. Men tænk: Jeg skule vente 2 dage på at få det leveret med posten – de længste dage i mit liv.

Men det giver mig tid til at skrive dette indlæg. Og hvis I kommer med næsvise kommentarer, klager jeg til Admin!

Mvh Charlotte Leichtfüsse