Erhvervslivet i Horsens kører i Mercedes biler

      Kommentarer lukket til Erhvervslivet i Horsens kører i Mercedes biler

Statistikker kan bruges til mange ting, og selv om det måske kan diskuteres, hvor brugbart det er, fremkom forleden en statistik der viste, at Horsens erhvervsliv har en særlig forkærlighed for at køre rundt i Mercedes-biler. Statistikken er lavet med baggrund i et udtræk af gulpladebiler, sorteret på kommuner, og her er Horsens suveræn topscorer, når det gælder Mercedes

Direktør køber altid brugte Mercedes biler

Direktør for Multiplast A/S og formand for erhvervsrådet i Horsens, Mogens Nielsen, indrømmer gerne, at han også selv personligt har en forkærlighed for dette bilmærke. ”De sidste mange år har jeg altid haft en praksis med, at jeg køber nyere brugte Mercedes biler, kører i dem et år eller to og derefter skifter dem ud”, fortæller han.

Han indrømmer i øvrigt uden tøven, at der selvfølgelig er en vis ”snob”-effekt forbundet med Mercedes-navnet. På den anden side mener han dog også, at der faktisk er tale om et godt og gedigent bilmærke, snob-effekt eller ej. ”Når man bruger så meget tid på vejen, som jeg gør, handler det i langt højere grad om komfort og køreglæde, og den finder jeg altså bedst i Mercedes-bilerne”, mener han. Og erfaringen må siges at være veldokumenteret. Direktøren tilbagelægger angiveligt mindst 100.000 km på vejen hvert år, og har også tidligere afprøvet både Citroen, Wolksvagen og Opel, men er hver gang vendt tilbage til Mercedes. ”Jeg elsker stjernen og den gennemførte tyske kvalitet den repræsenterer, og jeg tror jeg har fundet mit ståsted”, slutter han.